Go to Top

Forside

Velkommen til Opholdsstedet Havmågen i Nordjylland

Opholdsstedet Havmågen i Nordjylland har plads til 9 børn og unge fra 7 til 17 år ved indskrivningen og mulighed for efterværn til og med det 22. år.

Vi er specialiseret i omsorgssvigtede børn/unge med massive følelsesmæssige, adfærdsmæssige og sociale vanskeligheder, herunder diagnoser som ADHD og lignende.

Havmågen tilbyder trygge, forudsigelige og strukturerede rammer med et familielignende miljø og nære relationer med omsorgsfulde voksne.

Havmågen har kun faguddannet personale. Vores behandling består af dyb og ærlig kontakt, terapeutiske samtaler i dagligdagen og hjælp – også i de små hverdagssituationer – til at udvikle nye handlingsmønstre. Som en integreret del af vores tilbud kan vi efter særskilt aftale tilbyde forældrene terapeutiske samtaler, der kan være med til at forkorte anbringelsestiden.

Vores mål for børnene og de unge er:

– At de rustes fagligt og socialt til uddannelse og job og så stor uafhængighed af offentlig støtte som muligt

– At de får en realistisk kontakt til forældre, familie, evt. plejefamilie og netværk.

– At de lærer at mærke sig selv, tage ansvar og drage omsorg for sig selv

Læs her, hvorfor Havmågen for vores målgruppe er bedre end familiepleje.

Find Havmågen på Tilbudsportalen her og på LOS’ hjemmeside her.

Havmågen er tilknyttet Jysk Børneforsorg.